Individuel terapi
Stress, angst, depression
Noget spænder ben, eller du mærker et ubehag uden at vide hvorfra. Vi undersøger det sammen.
Læs mereMåske står angsten, stressen eller depressionen i vejen. Måske bærer du rundt på tyngende tanker. Måske er I som familie væltet omkuld af sygdom, tab eller uretfærdighed. Eller måske er det arbejdslivet, der presser sig på.
Jeg tilbyder narrativ terapi, familiebehandling, traumebehandling, bisidderstøtte og supervision i Gevninge, 10 km fra Roskilde. De første 20 minutter er uden beregning.
Fem indgange. De hænger sammen, og de kan kombineres. Mange forløb starter ét sted og bevæger sig et andet hen.
Stress, angst, depression
Noget spænder ben, eller du mærker et ubehag uden at vide hvorfra. Vi undersøger det sammen.
Læs merePTSD og kompleks PTSD
Konstant på vagt? Vi arbejder nænsomt og i dit tempo, og vi begynder med de trygge steder.
Læs mereKonflikter i familien
Når familien er rystet så meget, at det er svært at finde fælles fodfæste igen.
Læs mereMøder på kommunen
Jeg går med til mødet på kommunen, holder overblikket og hjælper med det skriftlige bagefter.
Læs mereFaglig sparring i grupper
Narrativ og systemisk supervision af mindre personalegrupper. Et trygt rum til at tænke højt i.
Læs mereGennem supervisionsforløb med Lotte fik jeg og mine kollegaer brudt den dårlige spiral med en hård tone, og vi fik blik for barrierer, der spændte ben i vores organisation. Jeg følte mig fastlåst i min arbejdsfunktion. Det er der blevet blødt op på. Kan på det varmeste anbefale Lotte.
Heidi, 56 år, projektleder
Jeg var deprimeret. At møde Lotte var som at møde en ven, jeg ikke vidste jeg havde. Hun hjalp mig med at finde glæde og et handlekraftigt sted i mig selv. Hun har mine varmeste anbefalinger. Tusind tak.
Jacob, 44 år, flyttemand
Jeg var ved at blive smidt ud af min uddannelse, fordi jeg ikke havde fået afleveret min bachelor. Med hjælp fra Lotte, som ikke kun havde opgaven i fokus, men også min angst for ikke at slå til, lykkedes det mig at aflevere, og jeg bestod. Af hjertet tak.
Emma, 27 år, lærer
Cand.scient.soc. fra RUC, lektorgodkendt og specialistuddannet i narrativ psykoterapi fra DISPUK. Jeg har arbejdet med mennesker i vanskeligheder siden 1998. Først som underviser af pædagoger, siden som terapeut og supervisor.
Jeg er særligt optaget af, hvordan skam og udskamning kan spænde ben for deltagelse, og af hvordan man arbejder den anden vej.
Det er ikke det enkelte menneske, som er problemet. Det er problemet, der er problemet.
— frit efter Michael White
En selvstændig praksis med hesteassisteret behandling og handicapridning.
Jeg tilbyder 20 minutters samtale uden beregning til alle, der overvejer et forløb. Det giver dig en fornemmelse af, hvem jeg er, og om det er det rigtige for dig.